Historien bag Pensler og Perler
Et kreativt frirum i hverdagen
Hos Pensler og Perler ønsker vi at skabe hygge, den varme og nærværende stemning, der opstår, når man er sammen om noget simpelt og meningsfuldt.
Her kan du lægge hverdagen lidt på pause, male dit eget keramik eller lave dine egne smykker og skabe noget personligt, noget der kan blive et minde, du tager med hjem.
Mange gæster kommer for at være kreative sammen med venner, familie eller kollegaer. Andre kommer for at finde ro og fordybelse i en travl hverdag. Fælles for dem alle er, at oplevelsen omkring bordet ofte bliver lige så vigtig som det, man skaber.
En familiedrøm der voksede
Historien om Pensler og Perler begyndte i 2020, hvor Luise, ejeren af Pensler og Perler, åbnede den første butik i Charlottenlund.
Drømmen var at skabe et kreativt samlingssted, hvor mennesker kunne mødes, være kreative og dele gode stunder sammen.
Det viste sig hurtigt, at mange savnede netop et sted som dette – et sted hvor man kunne sætte sig ned, male keramik, lave smykker og fordybe sig i en kreativ aktivitet i hyggelige omgivelser.
Det, der begyndte som en lille familiedrøm, voksede derfor hurtigt til noget større.
Vores rejse
-

Begyndelsen
2020
Vi åbnede den første Pensler og Perler i Charlottenlund, hvor Luise og hendes datter startede deres kreative eventyr sammen.
-

De første skridt
2021
Pensler og Perler fandt sig til rette og bød endnu flere gæster indenfor til kreativ hygge omkring keramik og smykker.
-

Nye kapitler
2022
Pensler og Perler voksede sig større. Vi åbnede nye butikker i de to dejlige nordsjællands byer Helsingør og Hillerød.
-

Drømmen vokser
2023
Pensler og Perler udvidede endnu engang med nye lokationer i Næstved og Slagelse. Flere byer fik mulighed for at være kreative.
-

En ny mulighed
2024
Vi overtog porcelænscaféen Bisque i Roskilde og bød endnu flere gæster velkommen til kreative og hyggelige stunder.
-

Kreativ udvikling
2025
Vi fortsatte med at udvikle Pensler og Perler og skabe endnu flere kreative oplevelser i vores caféer for gæster i alle aldre.
-

Nye rammer
2026
Pensler og Perler åbner en ny butik i Køge. Samtidig vokser vi ud af vores lokaler i Hillerød og flytter 30 meter ned ad gaden.